Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Frederiksberg gamle signalpost i depot hos Jernbanemuseet (Generelt)

af Svend, 12/11 2014, 23:08 (3454 dage siden) @ hjeriksen

Ser til min overraskelse at man mener at Jernbanemuseet ligger inde med en signalpost - er der nogen der har fulgt op på dette ?

Ikke nok med at signalposten blev demonteret i bedste Frilandsmuseum-stil og kørt i depot "et eller andet sted". Der er også sikret diverse inventar, bl a centralapparatet samme sted fra (Frederiksberg) samt forskelligt tidstypisk møblement indsamlet fra andre kommandoposter.

Jeg kan dog frygte at nogle af disse genstande er kasseret i den store oprydningsrunde for nylig.
Min opfattelse er, at der ikke længere er nogen tilknyttet museet, som har særlig interesse - eller forstand - på de dele.

En af mine gode bekendte (som også er kendt her på forummet) har opgivet at forære genstande til jernbanemuseet, netop af frygt for at de havner som metalskrot. De overgår nu til museet i Ryomgård, og bliver dermed udstillet i Jylland i stedet for på Fyn. Vi taler bl.a. om en faldviser af støbejern, som ikke findes i Odense.

--
Svend


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak