Nej, det skal man ikke; kun idioter træffer store og kostbare beslutninger alene på basis af fornemmelser, egne eller andres. De fleste seriøse politikere og erhvervsfolk baserer deres beslutninger på økonomi, prognoser etc. Lærer man ikke om sådan noget i skolerne nu til dags?

Problemet som jeg anfægter (måske lidt overdrevet i nogle tidligere kommentarer, desværre har jeg ikke haft meget tid disse dage) er at jeg ikke føler de økonomiske prognoser på nogen måde passer... Dermed finder jeg dem jo sådan set ubrugelige... Hvad nytter en prognose at træffe en stor beslutning efter, hvis den prognose på ingen måde har hold i virkeligheden efterfølgende...

Det er helt fint at du mener man skal gå op i prognoser, udregninger, osv. Men når man så har truffet beslutningen, og de ikke viser sig at prognoserne holder stik men der er langt flere biler, rejsende, eller hvad projektet nu er, hvad så? Det savner jeg stadig nogle argumenter for...

Jeg siger ikke at man kun skal gå efter fornemmelser. Men jeg mener heller ikke man kun skal gå efter prognoser... Man må finde en mellemvej på en eller anden vis, og ikke kun ligge al ansvar over på prognoser som er baseret på statistik, og statistik ved vi jo alle at man kan få drejet i den retning man ønsker...

Hvad hvis det ene store motorvejs projekt eller andet, viste sig at prognosen langt fra holdt og der var meget færre biler end prognosen sagde. Så ville medierne jo himle op, og man beslutter noget der ikke er hold i... Men når biler (eller togpassagerer) overstiger prognoserne så er det jo bare nå ja. Det er jo godt nok... Men fejlen er i mine øjne lige så stor, og blokerer for noget der måske samfundsøkonomisk kunne have betalt sig, hvis man havde en smartere måde at vurdere projektet på.

Her tænker jeg ikke på det konkrete forslag som sådan. Men sådan helt generelt hvordan jeg synes man angriber store anlægsinvesteringer. Jeg har desværre ikke den smartere løsning.

Mere følger måske en dag jeg lige får lidt mere tid.

MVH