Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Undersøgelse af tog på gummihjul (BRT) på Østbanen (Generelt)

af Niels Munch, 24/6 2020, 11:50 (1402 dage siden) @ Jens Hansen

I dag, onsdag den 24. juni 2020, skal Regionsrådet i Region Sjælland træffe beslutning om, hvad der skal ske på Østbanen.

Administrationen anbefaler:

1. arbejdet med at forberede en sporrenovering på Østbanen fortsættes.

2. Movia bedes igangsætte projekteringsfasen af en sporrenovering på Østbanen indenfor en økonomisk ramme på 30 mio. kr.

3. udgiften til projekteringsfasen finansieres gennem det akkumulerede overskud fra det regionale udviklingsområde, som er reserveret med Regionsrådets beslutning af 4. maj 2020.

Sagen afgøres af Regionsrådet.

Udvalget for Regional Udvikling har torsdag den 18. juni 2020 (pkt. 13) anbefalet indstillingen.

Forretningsudvalget 2018-2021 har mandag den 22. juni 2020 (pkt. 13) anbefalet indstillingen.

Regionsrådets dagsorden d.d. (pkt. 2 om Østbanen) kan ses her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2020/Sider/Regionsr%C3%A5det%2020... - hvorfra der er linket til de i sagens anledning udfærdigede rapporter m.v.


Beddste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak