Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rapport: "Plads til flere tog over Øresund" (2009) (Generelt)

af Bengt Larsson, 5/1 2021, 19:10 (1207 dage siden) @ andersj

Da den anden tråd er ved at blive for lang og uoverskuelig, tillader jeg mig at oprette en ny der fokusere på den egentlige kapacitet over Øresund. Jeg og øvrige har gættet lidt på kapaciteten, men jeg har nu fundet en rapport fra 2009 udgivet af Øresundsbro Konsortiet der klarlægger kapaciteten over broen.

Plads til flere tog over Øresund

Der opstilles tre scenarier, hvor især scenarie 1 nok vil være relevant. Her vil der være en 100% kapacitetsudnyttelse ved 3 regionaltog, 3 fjerntog og 3 godstog i timen i hver retning.

Godstog skal have et forspring på 12 minutter hvis det bagvedkørende persontog ikke skal indhente det. Togfølgen er på 3 minutter med det nuværende signalsystem.

Østerport, København H, Ørestad, Tårnby, Københavns Lufthavn, Hyllie og Malmö C kan tage 4xET ved perron. Nørreport og Trianglen kan kun have hhv. 2 og 3 togsæt fuldt ved perron.

Oversættes perronlængderne til Siemens Desiro HC togsæt, vil det betyde at man ville kunne køre 2 togsæt a 6 vogne med i alt 1.360 sæder og 1.420 ståpladser.

Rapportens resultater er noget mere optimistiske i forhold til kapaciteten over Øresundsbroen, og stiller sig mere kritisk overfor kapaciteten på land. Det er dog et problem at Skånetrafikens materiel- og togstrategi basere sig på flere fremfor længere tog. Det er ikke kun en udfordring over broen at køre 10 regionaltog i timen, men også mellem København H og Østerport.

Skal det blive platform ved godssporet ved lufthavnens station?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

De danske gasværker og banerne omkring

De danske gasværker og banerne omkring. Pris 330 kr.

Læs mere
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964

Dette hæfte på 32 sider om Vestsallingbanen blev udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1964 i anledning af banens 40 års jubilæum. I hæftet fortælles om banens forhistorie, anlæg, drift, stationer rullende materiel, nedlæggelsen osv.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak