Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Schleswig-Holstein bestiller 55 batteritog hos Stadler (Generelt)

af andersj, Aalborg, 19/6 2019, 20:00 (1773 dage siden)

Fra december 2022 skal 55 Stadler Flirt Akku erstatte Alstom Lint togsæt på følgende strækninger syd for grænsen:

  • Kiel-Lübeck-Lüneburg
  • Bad Oldesloe-Neumünster-Heide-Büsum
  • Kiel-Husum
  • Husum-Bad St. Peter Ording
  • Kiel-Rendsburg
  • Kiel-Eckernförde-Flensburg

Det er første ordre på Stadlers batteritog der får en rækkevidde på 150 km. Der er tale om to-vogns togsæt med 124 siddepladser og kan oplades gennem de eksisterende køreledninger der findes på mange af endestationerne. Stadler står også for vedligeholdelsen i 30 år, og bygger derfor værksteder i Rendsburg og Neumünster.

Det her er en rigtig spændende ordre, og batteritog er oplagte til næste gang strækningerne i Midt- og Vestjylland skal i udbud. Lad os håbe at Bombardier og Siemens også får ordre på batteritog, så der kan komme lidt konkurrence. For små dieseltogsæt har Alstom i dag nærmest monopol, hvilket også viste sig i priserne på det tilbud Midtjyske Jernbaner fik på 4 Lint togsæt til 200 mio. kr. hvor Nordjyske Jernbaner kun skal betale 110 mio. kr. for deres option på 4 Lint.

Der kommer mere information om togene fra Stadler efter stand-still perioden på 10 dage, men en del kan læses i en pressemeddelelse fra Schleswig-Holstein: https://www.schleswig-holstein.de/DE/Landesregierung/VII/_startseite/Artikel2019/II/190...

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak