Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stop for lastbiltrailere over Storebælt (Generelt)

af esni, Frederikssund, 1/2 2021, 10:58 (1180 dage siden) @ Michael Deichmann

På Ing.dk er der idag en "Nyhedsanalyse" om hændelsen 13. januar på lavbroen med den løse trailer.
Humlen af kardemommen er, at den pågældende lommevognstype, MAZ80800, har en funktion, at den slipper grebet i kongetappen, hvis det lodrette træk bliver for stort. For stort er ment som så stort at lommevognen løftes med og afspores.
Mistanken går nu på, at nogle af disse vogne "slipper for tidligt" og det var det der var problemet med den pågældende vogn.
Vognen har således været låst korrekt fra DB Cargos terminal.
Samtidig har Haverikommissionen konstateret, at der ingen krav findes på hvor meget lodret træk låsen skal kunne holde og at producenterne af vognene (derfor) ikke opgiver tal for dette.
Nyhedsanalyse på ing.dk

Og det skulle være en ændret funktionalitet, som skulle forhindre ulykker og uheld på terminalen (vælteulykker på 'stacker og afsporing af lommevogn)

Resultatet er så at forsøger man at checke låsning ved at løfte kontra, så udløses låsen muligvis....

--
Eskild


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederSvenska-lok
DSB MY1141

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak