Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Om 250 km/t over Lolland og Femern (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 11/4 2021, 22:36 (1111 dage siden) @ Poul Brandt

Det skal så lige siges at helt op til 5 timer kan togene stadig tage en betydelig del af markedsandelen - det er bare en noget mindre andel end ved 3 timer, hvor de næsten fuldstændigt kan udkonkurrere fly. Paris og London sker nok ikke uden magnettog og langt ude i fremtiden, men kunne Amsterdam være en mulighed? I fugleflugt er der kun lidt længere Amsterdam-Hamborg end København-Hamborg, og den sidstnævnte kan jo gøres på kun 2½ time. Meeen på nuværende tidspunkt er Hamborg-Amsterdam i sig selv en tur på 5 timer, med en omvej via Rhin-Ruhr-området.


Ja, de ca. 5½ time Stockholm-Oslo er tilstrækkelig til 2 timers drift, eller sådan noget i den retning.

Der er også en række andre forhold som påvirker konkurrenceforholdet og som er specifikke for den enkelte relation. Det handler især om, hvorvidt der er direkte flyforbindelser tilgængelige, og hvor ofte og på hvilke tider disse flyver, samt om lufthavnenes placeringer i forhold til rejsemålene.
I både Oslo og Stockholm er der langt til Gardamoen og Arlanda med noget der ligner en times transport i hver ende, så der bliver den attraktive togturslængde strukket noget. Omvendt er Kastrup en meget stærk konkurrent for rejser ud af København, da den ligger meget tæt på byen og med gode forbindelser til både centrum og opland.
Når det gælder gevinsterne ved så kort rejsetid til Hamborg som muligt, så er det værd at huske, at der er et ret stort område i Mellem- og Nordtyskland, som i dag har dårlige flyforbindelser fra København med enten få afgange, skift eller lang transport i slutenden - Hannover, Bremen, Kassel etc. Og her vil togforbindelse med et skift i Hamborg forementlig også være en vinder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak