Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er tog blevet for dyrt? (Jernbanen i dag)

af Peer Pedersen, 8/6 2020, 17:43 (1418 dage siden) @ KKLD

I 1979 foreslog jeg at DSB og politikerne etablerede El.drift i hele Danmark. Vi havde nu fået et nyt 3. leverings Asea S.tog der kunne befare og betjene kunderne over hele landet, toget kan indrettes som både lokal tog og som luksus tog efter ønske, førerpladsen kan gøres større og mere betjenings venlig samt kan hastigheden øges ved at ændre på den tekniske udrustning.
Som jeg skrev i mit forslag så er det samlede danske jernbanenet ikke større end Hamburgs S. tog net.
Jeg blev belært, af min chef, om at jeg ikke havde forstand på jernbanedrift når jeg kunne skrive at togsæt var egnede til at befare det danske jernbanenet, uden for S.banen.
Havde vi valgt at sætte køreledning op dengang eller måske før havde det Danske jernbanenet set helt anderledes ud i dag.
De valg politikerne og de ledende embedsmænd tog den gang og den manglende vilje til at renovere frem for at købe nyt samt privatiseringen har gjort jernbanen alt for dyr og urentabel at drive.
Mere ensartet materiel ville betyde at både vedligeholdelse og total renoveringer kunne foregå i Danmark og uddannelsen til både teknik og drift ville have været både billigere og mere effektiv.
Adskillelsen af gods og persontrafikken i selvstændige selskaber gjorde det for det meste urentabelt at drive lokal godstrafik, som i dag fortrinsvis kun køres af multinationale statsejede selskaber, samt skaber en mere ensartet og kedelig arbejdsplads for det kørende personale.
En fælles personale styring ville, som før, betyde at person og gods tog kunne køres af det samme personale, og derved spare både pas rejser og unødigt lange pauser uden for hjemsteds depotet.
At jernbane systemet i Danmark er forældet sammenlignet med Europas øvrige jernbanenet er ikke sandt, hastigheden på op til 180 km/t er der ikke behov for og sikringsanlæggene på de fleste strækninger, lever op til eller kan bringes til at leve op til det behov der måtte være aktuelt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak