Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er tog blevet for dyrt? (Jernbanen i dag)

af mikedk2100, 11/6 2020, 12:42 (1415 dage siden) @ Vollensir

Så du Mikedk2100

Mener du virkelig at Arriva giver en bedre service, og har én bedre komfort i deres tog. Så har du vist aldrig prøvet at rejse med et Lint-tog.....

Ved ikke hvorfor folk stadig har den opfattelse at bare vi udlicitere og privatisere så bliver det hele meget bedre og billigere. Hvilket sjældent kommer til at ske, men snarre tværtimod..

Man vil gerne at flere benytter togene, men så kræver det også nogle ordentlige komfortable tog. Især på længere strækninger, og ikke små iskolde og larmende storrums skinnebusser hvor man sidder på en lille havestolshynde, og får iskold luft ned i nakken på den der sidder ved vinduet....

Har jeg skrevet noget om, at det skulle være Arriva?

Hvorfor er det lige, at der kun skal være 2 muligheder (Arriva og DSB)? Hvorfor er det lige man tror, at svenskerne, tyskerne eller nogen helt tredje, ikke kan køre komfort- og servicemæssigt bedre tog på fx hovedstrækningerne i Danmark? Ja det kræver der er el - det kommer der jo også på et tidspunkt om mange, mange år.

Og hvorfor skulle Arriva ikke kunne købe bedre el-tog og indsætte mellem København og Aarhus, når der er el?

Jeg kører ofte med Lint, men på Østbanen. Og nej, jeg vil også betakke mig for at køre fra København til Aarhus i en Lint.

Og ja, jeg ser det måske ganske indskrænket fra min egen lille verden, men jeg kører også med tog i udlandet. Nærmest mere end i Danmark. Og jeg vil klart hellere køre med svenskernes X2000 eller tyskernes ICE mellem København og Aarhus end jeg vil køre med DSB. Ikke fordi IC3 er dårlige, men DSB har bare ingen service undervejs. I hvert fald ikke en service, der gør, at jeg vil køre med dem. Det havde de for bare 15 år siden.

Så på sin vis er vi enige. Vil man have flere over i toget, så kræver det ordentlige og komfortable tog med en god service på de længere strækninger. Vi er bare ikke enige om, at DSB kan levere det. Det kan andre. Og så kan jeg godt leve med at køre med en Lint på de kortere strækninger. Men mon ikke de også er udskiftet, når Banedanmark engang er færdige med alle deres projekter.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak