Frit til SI signal - hvorfor indførtes den.

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 20/2 2016, 10:52 (2990 dage siden) @ esni

Hej

Vi har nu diskuteret selve signalbilledet, men hvilken trafikal situation var det der gjorde at signalet indførtes?

Selve bevæggrundene er jo nævnt ret klart i Vingehjulets artikel fra nr. 20 i 1962.

Men jeg mener det må være indkørslen til Korsør der nødvendiggjorde signaliseringen.
Der blev etableret automatisk linjeblok og stationen fik nye forlængede godstogsspor.
Hvis man skulle køre efter det hidtidige SIR skulle nedbremsning til 50 eller 30 påbegyndes ved sidste AM inden Korsør, mens man med det nye signal kunne man køre videre med strækningshastighed til I-signalet da sidste AM viste to grønne selv om SI-signalet endnu stod på stop (eller I med begrænset hastighed) og så begynde nedbremsningen der.

Hvad støtter da denne hypotese ?
TIB for 1963 har i rubrikken for SI signaler kun Korsør og København H
(uden for S-banen, som jo ikke havde ændret sig væsentligt).

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak