Frit til SI signal

af Jens V, 18/2 2016, 13:32 (2991 dage siden) @ A. Nissen

Du "samlæser" åbenbart både signalets lys (een grøn) OG den brækkede arms betydning. Men hvis man ser alene på den brækkede arms betydning i den nugældende SR ved at se signalbetydningerne, når der IKKE er vist den brækkede arm, men en anden hastighedsvisning, kan man ikke udlede den lange betydning af armen.
Som jeg desuden forstår andre af indlæggene i tråden om emnet, har betydningen af den brækkede arm ændret sig over årene. Oprindelig var det "Frit til SI" - senere kun en ren hastighedsvisning. Det forklarer vel sagen.


Rolig nu... :-)

En hastighedsviser skal altid "samlæses" med signalaspektet i det tilhørende hovedsignal, og sådan var det også i "SIR 1944".

Der står: "Hvidt lysende, afbrudt streg skråt opad mod højre i forbindelse med signal "kør" eller "kør igennem" fra indkørselssignalet". (Min fremhævning)

I forklaringen står bl.a.:
"Signalet tilkendegiver, at den i henhold til tjenestekøreplanen, La eller særlig meddelelse tilladte hastighed ad togvejen indtil stationsbloksignalet for indkørsel er 75 km/t eller derover. Endvidere tilkendegiver det
- i forbindelse med "kør", at stationsbloksignalet viser "stop" eller "kør" med begrænset hastighed, henholdsvis
- i forbindelse med signal "kør igennem", at stationsbloksignalet viser "kør igennem" i forbindelse med "middelstor hastighed" eller "lav hastighed".
(Citeret fra rettelsesblad af 10.06.1965)

Visningen har altså "altid" haft en noget mere kompleks betydning end blot "Frit til stationsbloksignalet for indkørsel", som visningen blev kaldt (Signal nr. 17 e).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak