Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ubegribeligt brok - alt var bedre i gamle dage (Jernbanen i dag)

af Morten Flindt Larsen, 1/2 2015, 21:05 (3374 dage siden) @ LasseG

"Før kørte 6A, 42, 150S, 184 og 185 alle fra forskellige stoppesteder (150S endda fra to forskellige stoppesteder)- nu kører de fra det samme stoppested.. Jeg har efterhånden svært ved at se hvad du gerne vil have?"

Før kørte 6A, 42, 150S, 184 og 185 alle fra fysisk adskilte stoppesteds-øer beliggende få skridt fra hinanden, ja. Disse stoppesteder var (bortset fra 6A's) alle udgangsstoppesteder, hvor man kunne se, når der "kom liv i buschaufføren" og vælge sin bus ud fra dét. Nu vender 42, 150S, 184 og 185 henne på den anden side af Nørregade (hvor man vist endda ikke kan stige på), mens der i Frederiksborggade-enden er etableret en lang, meget smal stoppesteds-ø, hvor busserne så "lægger til" i forlængelse af hinanden. Her må folk så rende frem og tilbage mellem hinanden og cyklisterne til den bus, de nu vil med, hvis der afgår 3-4 busser nogenlunde samtidigt. Tidligere kunne de stige ombord på et udgangssstoppested og tage plads dér.

Det kan fsv. være udmærket med et samlet stoppested, men er ikke nogen entydig forbedring. Placeringen af 6A's stoppested var nemlig førhen således, at man som ventende her på en 6A både kunne nå at benytte en 42, 150S, 184 eller 185, når der "kom liv i bussen", og nå at smutte over til 14'erens stoppested, hvis man kunne man kunne se denne nærme sig ad Nørrevoldgade - eller vice versa smutte fra 14 til 6A's stoppested, når sidstnævnte drejde om hjørnet ved Nørregade og ingen 14'der var i sigte. Det kan man ikke længere, i og med at 6A mfl.'s stoppested er flyttet længere væk fra 14'erens stoppested og længere væk fra hovednedgangene til Metro-, S- og fjerntogs-perronerne.

De gamle stoppesteders placering var så tæt som muligt på trappenedgangene til togene; de nye stoppesteder er flyttet længe væk fra trapperne af hensyn til cykelparkeringen, og i visse relationer også længere væk fra hinanden. Den ideelle forbedring for den kollektive trafiks brugere - herunder de mange omstigende passagerer mellem buslinjerne - havde været at lave en samlet busomstigningsterminal på strækket mellem Nørregade og Frederiksborggade, ligesom man har haft det på Rådhuspladsen. I stedet for en sådan terminal - tæt på Metroen, S- og fjerntogene - har man trukket en del af stoppestederne længere væk fra hinanden og i et vist omfang også fra hovedadgangsvejene til/fra togene. Der, hvor det havde været optimalt at placere busstoppestederne under hensyntagen til skiftende passagerer, har man anlagt en granitplads med overdækkede cykelparkeringspladser for den individuelel trafik. Buspassagererne er i heldigste fald blevet spist af med et par læskærme på 10 kvm til 50 mennesker eller mere, og de må ofte løbe spidsrod mellem cyklister og udluftningsskorstene for at komme til og fra disse stoppesteder. Det er muligt, at det arkitektonisk "ser pænt ud" med sådan en plads, men som "trafikmaskine" betragtet er Nørreport ikke blevet fysisk forbedret for den kollektive skiftetrafik. Det er ren og skær æstetik.

Med venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak