Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Frederikshavn Gl. Station - arkivmateriale

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/5 2011, 17:43 (4731 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Så vidt jeg ved skulle Landsarkivet i Viborg også ligge inde med nogle arkivalier om Frederikshavn Gl. Station


Kære Carsten

Jeg er glad for at du kunne bruge billedet.

Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg har ganske rigtigt arkivmateriale om Frederikshavn gamle station. I min foreløbige gennemgang har jeg stødt på materiale vedr. Frederikshavn her:

TTDSB100/faneblad 1/Bb 1125
TTDSB100/faneblad 1/Bb 8
TTDSB100/faneblad 1/Bb 60
TTDSB100/faneblad 1/Bb 57
TTDSB100/faneblad 1/Bb 52

Hver "Bb" er en papæske model "Folio stor". Bb 57 indeholder næsten 100% Frederikshavn.

Papæskerne er i fjernarkiv, så de skal bestilles nogle dage i forvejen og der skal helst være en mandag mellem bestilling og brug på læsesalen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Carsten

Jeg fandt lidt mere om Frederikshavn i TTDSB100/faneblad 1/Bb 76. Den lille bygning, som du savner fotos/tegning af, har, som du vist selv skriver et sted, haft noget med vogsopsynet at gøre. For 100 år siden i 1911 husede bygningen en "Vognsmører" jf. nedenstående.

Og nej, jeg må skuffe dig: Jeg er (endnu) ikke stødt på en tegning af den lille bygning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Tegningsdetalje Frederikshavn gamle station. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB100, Bb 76/Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak