Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad med at se indad i stedet for (Generelt)

af andersj, Aalborg, 1/4 2013, 19:55 (4045 dage siden) @ Fysikeren

Nu er det ingen naturlov at alt nyt er bedre end det gamle, og ligefrem at kalde Rejsekortet et fremskridt er nok en overdrivelse.


Der er vi enige, elektroniske valg ser jeg som et godt eksempel, hvor jeg vil holde fast i papir og blyant.

Jeg har svært ved at se fremskridtet i, at man skal checke ind/mellem checke og checke ud, samt det faktum at rejsekortet frarøver mig enhver mulighed for at validerer, at jeg faktisk HAR checket ind/ud korrekt - men må alene stole på selskabet i tidfælde af en tvist.


Jeg har svært ved at se et fremskridt i, at jeg skal købe billetter i en kiosk/station for hver tiende rejse frem for altid at have en fungerende billet i min pung, der passer til den aktuelle rejse jeg skal ud på. Indrømmet, en af de første rejser jeg havde glemte jeg at checke ud, men siden efteråret 2012 har det ikke været et problem. Simpel vane at huske det.

Hvilke formel uddannnelse skal man have for at kunne regne rejseprisen ud ved brug af Rejsekortet - jeg tvivler meget på at den 'almindelige dansker' kan gennemskue pris og rabatberegningen - igen skal man stole 100% på selskabet.


Folkeskolen. At regne prisen ud kræver, at du kan slå op i en zonetabel og trække en rabat i procent fra samt evt. myldretidsrabat, en rabat du også slår op i en tabel. Antal zoner finder du på et kort (ligesom dagens zonekort). Hvis du vil undgå den svære procentregning, så gå ud fra en rabat på 0%, så bliver du ikke negativt overrasket.

Og i den pris-tabel skal du finde følgende: Pris = (Normalpris - Kundetyperabat) - Mængderabat - Tidsbestemt rabat + Tillæg. For at gøre det lidt sjovere, er alle parametre forskellige fra takstområde til takstområde. Lad os tage et eksempel:
1 pensionist Aalborg-Aarhus en torsdag med afgang 11:01 med ICL på standard på rabattrin 1.
-Først skal vi finde zonerne = 16 zoner
-Så er det prisen (normalprisen) for de zoner i prisbladetfor Rejsekort (på 23 sider) = 170,-
-Kundetyperabat = 20% (34,-)
-Mængderabat = 0%
-Tidsbestemt rabat = Off peak rabat
-Off peak rabat = 37% (62,9 kr.). Dog gælder dette først ved check-ind efter klokken 11, men da kunden højst sandsynligt er i god tid, og checker ind klokken 10:52 er rabatten kun 19% (32,3 kr.)
-Tillæg = intet
Pris = 170 - 34 - 62,9 = 73,1 kr. / 103,7 kr. (ved tidlig check-ind)

Beregning for samme rejse på kontantbillet:
Finde zonerne i DSB's prisblad= 16 zoner
Finde prisen i samme prisblad = 95 kr.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak