Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad med at se indad i stedet for (Generelt)

af Fysikeren, 1/4 2013, 20:34 (4045 dage siden) @ andersj

Mellem Aalborg-Aarhus er det DSB's zoner der bruges, men åbenbart ikke som du nævner mellem Ro-Rg, hvor der er 4 zoner med Rejsekort og 3 med DSB. Hvor finder man ud af hvilke zoner man skal tælle efter?

Det jeg mener med hvilke zoner er, at hele Danmark er delt ind i zoner (med op til fire cifre i zonenummeret). Når du rejser fra A til B er der X antal zoner, som om Danmark var et stort takstområde.

Når du så skal finde grundprisen for rejsen, så skal du slå op i den rette taksttabel, dem er der 21 af (som jeg har skrevet i et andet indlæg, så er der 20 for mange). Hvilken en du slår op i, afhænger af fra og til hvilket område du rejser imellem, og prisen for X zoner varierer mellem dem; der er dog flere af tabellerne der er ens. Så fra Roskilde til Ringsted er der X antal zoner i Hovedstadsområdet og Y i Vestsjælland. Var rejsen med en klassisk busbillet, ville man finde prisen for de X og Y zoner og lægge dem sammen. For en togrejse er der Z antal zoner med deres pris. Ved Rejsekortet skal man finde X+Y (= antal zoner fra Roskilde til Ringsted) i tabellen for rejser over en takstgrænse.

På en rejse fra Aarhus til Aalborg skal der naturligvis slås op i tabellen for rejser mellem takstområder i Jylland; der er dog lige her en ny opfindelse i form af en særlig taksttabel for rejser mellem Nord- og Midtjylland, der har andre priser end den generelle for rejser over takstgrænser i Jylland.

Så med Rejsekortet er det blevet nemmere at finde antal zoner man skal rejse i, men unødigt bøvlet at finde ud af, hvilken taksttabel der skal afregnes efter. Her burde man have en stor tabel for hele Danmark, så tre zoner koster det samme over alt.

Nu kiggede jeg lidt nærmere på Roskilde-Ringsted. Rejsekort.dk siger 4 zoner, og så skal jeg bare finde den rette tabel, og får grundprisen 40 kr. Det er sådan set enkelt nok. Men går jeg ind på Movias hjemmeside, kommer jeg frem til, at kontantprisen regnes ud fra fem zoner, en forskel der undrer mig lidt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak