Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvornår bygges Ny Ellebjerg færdig? (Generelt)

af ThomasTT, 2/12 2019, 12:48 (1607 dage siden) @ pjl

Men hvad er gevinsten ved de her mega-banegårde? Selvfølgelig skal man have en samlende banegård, men kun op til en vis grænse. På et tidspunkt er der tog nok. Der eksisterer jo heller ikke en London Hovedbanegård. Kbh kan selvfølgelig ikke sammenlignes men i et 20-årigt perspektiv og med omfattende passagervækst som forudsætning er det svært at se ideen i at alt og alle skal ind til kbh H.


Nu er banegårdene i London vel en udløber af forskellige selskabers historiske ejerskab af faciliteterne. Der er andre byer med flere banegårde, men centralt for dem er at de er placeret i "bykernen" - hverken Ny Ellebjerg eller Ørestad er i bykernen.

Det er ikke et mål i sig selv at have store banegårde. Kapaciteten på dem, der nu er skal være passende. Når nummer 1, 2 og 4 på listen over de største stationer er Nørreport, København H og Østerport, er det et signal om at de fleste ønsker at tage toget dertil. Det hjælper ikke at sende folk på omveje i forstæderne for at løse et centralt problem med kapacitet.

Igen-igen, jeg sender ikke folk nogen steder hen. Jeg udvider kapaciteten til Kbh H ved at fjerne de passagerer, der ikke skal derind. Du kan da ikke se det som en fordel for nogen, at rejsende til fx kbh lufthavn skal ind omkting kbh H. Det slider voldsomt på kapaciteten. Hvert frigjort sæde er øget kapacitet ind til kbh, endda helt uden gigantiske milliardprojekter, der alligevel ikke sker.

Og så er det altså ikke " forstæderne". Eller er fx Christianshavn nu blevet en forstad, for så må jeg da erkende ikke at kende kbh særlig godt. Den hurtigste vej til Christianshavn med fjerntog må være via skifte til metro på ørestad st.

I sidste ende handler den her diskusion kun om, hvornår der er nok rejsende til et alternativ. Hvis vi ud fra overdrivelse-fremmer-forståelsen forestillede os en 20-dobbling af passagertallet ville du næppe foreslå at bruge 200 milliarder på 17 underjordiske spor på et gigantisk areal formentlig med intern metro for at skifte mellem sporene bare for at sikre, at der var tog til holbæk hver minut i stedet for hvert andet minut.

Og når man skal se på, om der er passagerer nok, må man jo også se på hvor dyrt og i øvrigt urealistisk en udvidelse er og hvor godt alternativet er. Og det må siges at være godt, når selv dele af indre by er nemmere tilgængelig med den ydre forbindelse.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak