Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østbanen og BRT (Trafikpolitik)

af Pyloriis, 26/4 2020, 09:39 (1462 dage siden) @ Niels Munch

Der er vel intet teknisk til hinder for at bussen kan køre 110 km/h.

Nu var det jo regionens forudsætning, at de rejsende med en BRT-løsning på Østbanen ikke ville blive ringere stillet end før hastighedsnedsættelsen fra 100 til 80 km/t.

Hvis man med en BRT-løsning mener flerleddede busser på over 18,5 m længde på egen øremærket og særskilt godkendt vejstrækning, så findes der ingen regler i DK. Det gør der til gengæld i Sverige, hvor der er fastsat en max. hastighed på 60 km/t.

En max. hastighed på 60 km/t umuliggør en opfyldelse af regionens forudsætning.

M.v.h.
Niels


Som du selv skriver:
Der findes ingen regler i lille Danmark for sådanne busløsninger.
Så principielt kan en BRT løsning nok klare hastighed på 100 km/h.

Ja, kære Pyloriis, teoretisk vil det være muligt. Men vil det også være sikkerhedsmæssigt forsvarligt - ude på landet på en relativt smal tracé (som Østbanens) og i al slags vejr?

Inden du svarer, synes jeg, vi bør afvente Rigspolitiets m.fl. kvalificerede overvejelser vedr. regelværket omkring BRT-løsninger. Som bekendt er der jo i Aalborg en BRT-løsning undervejs, som kalder på et regelsæt.

M.v.h.
Niels

Kære Niels
BRT i Aalborg kommer til at køre mange steder sammen med den øvrige trafik, nogle steder i egen bane ganske vist. Men kan ikke helt sammenlignes med en BRT løsning på Østbanen.
Så en hastighed på 100 km/h er stadig muligt.

Derudover kan det meget vel teknisk være muligt at holde BRT på en smal bane ved hjælp af sensorer.
Allerede i dag har alm. biler udstyr til at holde sig indenfor egen vejbane.
Noget tilsvarende er givet muligt for en BRT.
Så det er næppe heller ikke et argument mod BRT.

Nej det interessante er vel omkostningerne på sigt.
Her er - desværre - jernbanen for dyr.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak