Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Jeg tvivler i den grad på det havde ændret noget i den situation. Husk på toget jo ikke gik til 0 omgående. Men blev flænset op langs front og siden. Men jeg er selvfølgelig ikke ekspert. Lige den ulykke tror jeg det bare ikke, sådan umiddelbart vurderet.

Selvfølgelig havde en sele da forhindret at deres overkrop blev amputeret af rammen på en lastbiltrailer, ligesom det jo er almen viden at når folk omkommer ved et flystyrt er det fordi de glemte at tage selen på. Desuden brækker man naturligvis ikke nakken hvis man i en bil kører ind i en mur med 200 km/t selvom man er fastspændt.

Jeg betragter dette "opfinde en ubrugelig løsning på et ikke eksisterende problem" som en malplaceret aprilsnar.