---

De 16 rangerlokomotiver af litra Hs, som var bygget i årene 1873-93, viste sig at være velegnede til datidens opgaver, og det var derfor naturligt, at Busse annekterede typen. De nye lokomotiver - hvis rent tekniske betegnelse inden for DSBs egne rækker var Hs (II) - havde normal fyrkasse, som flugtede med rundkedlens overside, rund udelt røgkammerdør, skorsten uden mundingskrave, et mindre førerhus og dampbremse. Domen var anbragt midt på kedlen, men havde stadig 2 Salter-sikkerhedsventiler på toppen. Det blev den eneste gang, Busse anvendte en "sjællandsk" type.

De 7 første nye Hs (II)-maskiner blev ligesom de samtidige 5 første K-maskiner, nr. 501-505, bygget af Neilson i Glasgow. Det blev de sidste britiskbyggede damplokomotiver, som blev anskaffet af DSB. Det kan i denne forbindelse oplyses, at de 3 store Glasgowlokomotivfabrikker: Sharp, Neilson og Dübs i 1903 blev sammensluttet under navnet "The North British Lokomotive Works" - den største lokomotivfabrik i Europa. Den blev nedlagt i 1962.

2 af lokomotiverne byggedes af Smith, Mygind og Hüttemeier i København, hvis fabrik på Nørrebro ikke havde nogen sporforbindelse. Maskinerne blev transporteret fra fabrikken på blokvogne, som blev trukket af damptraktorer. 2 af maskinerne blev bygget af Vulcan i Maribo, en virksomhed som i årene 1900-1905 blandt andet byggede 18 damplokomotiver, men som erhvervedes af Scandia og flyttedes til Randers i 1906.

Hs-maskinerne leveredes med 4 sandkasser under fodpladen, men i 1940erne blev de erstattet af en sandkasse på kedelryggen under et dæksel, som var fælles med domen. Samtidig forlængedes skorstenen 400 mm., så at den bedre passede til remisernes røghætter. Enkelte af maskinerne havde i tiden mellem de 2 verdenskrige ejektor til betjening af togenes vakuumbremser beregnet for forberedelse af stammerne til togmaskinerne. Samtidig med anskaffelsen af de 7 første Hs-maskiner, købte Københavns Frihavn A/S en maskine af samme type, som senere suppleredes med 2 lignende maskiner
(BAY)