Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

se på England (Trafikpolitik)

af SebastianRA, 19/7 2017, 00:57 (2474 dage siden) @ ThomasTT

Nu er Eurostar altså ikke den eneste operatør af højhastighedstog i UK! GWR, Virgin Trains EC, Virgin Trains WC, East Midland Trains, Southeastern, Grand Central, CrossCountry og Hull Trains kører højhastighedstog.

Derudover så ved jeg ikke hvor du vil hen med, at din inspiration om "Jeg ønsker marginalt længere rejsetider kombineret med en simplere drift, der bedre udnytter kapaciteten og så højere hyppighed. Jeg tror ikke de fleste vil foretrække eet tog i timen, hvis de kan få tre, der er en anelse langsommere." kommer fra England af, for det system har de ikke dér...

Der er fire generelle togtyper på hovedstrækningerne i UK:

Fast: Minder om vores lyntog, hyppighed oftest én gang i timen og standser kun ved de største stationer. Kører lange distancer.

Semi-fast: Minder om vores InterCity, hyppighed oftest to gange i timen og standser ved alle større stationer. Kører mellem og lange distancer. Heri indgår CrossCountry-togene

Local/Commuter: Minder om vores regionaltog, hyppighed oftest to gange i timen og standser ved alle stationer. Kører primært korte distancer, dog med enkelte mellem distancer.

Branch Lines: Minder om vores Lokaltog, hyppighed oftest én til to gange i timen. Udgår fra en større station på hovedstrækingen og forbinder med små stationer, der ikke er store nok til at få tog til storbyerne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak