Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Status aktindsigt TKG og toganmeldelser Randers-Lindholm (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/11 2014, 16:47 (3451 dage siden) @ trains

Sag 1: Aktindsigt i TKG K14.

Som tidligere meddelt er der givet aktindsigt i TKG K14, der kan ses her.

Sag 2: Løbende aktindsigt i toganmeldelser Randers-Lindholm.

Som tidligere meddelt har Banedanmark givet afslag. Afslaget er som tidligere meddelt påklaget til Transportministeriet.

Sag 3: Aktindsigt i TKG K15.

Som tidligere meddelt er der givet aktindsigt i TKG K15, der kan ses her.

Sag 4: Aktindsigt i toganmeldelser Randers-Lindholm udstedt i perioden 17.-23. oktober 2014.

Der er 24. oktober 2014 søgt aktindsigt i toganmeldelser Randers-Lindholm udstedt i perioden 17.-23. oktober 2014. Banedanmark har 14. november 2014 imødekommet anmodningen og 61 toganmeldelser kan ses her.

Bemærk:

a) Af de 61 toganmeldelser er 30 udstedt før den periode, der er søgt aktindsigt i. Jeg gætter på, at det skyldes, at Banedanmark har opfattet anmodningen som en anmodning om aktindsigt i toganmeldelser, der var gyldige i perioden 17.-23. oktober 2014, og det er der jo ingen grund til at være utilfreds med.

b) Banedanmark har anført at "der på den første side, i samtlige af de vedlagte toganmeldelser, [er] ekstraheret navn og telefonnummer på den medarbejder, der har bestilt den pågældende toganmeldelse. Disse oplysninger er fjernet af hensyn til de berørte medarbejdere hos de pågældende jernbanevirksomheder." Efter min vurdering er der ikke hjemmel i loven til den konkrete ekstrahering. Ekstraheringen er dog uden betydning og vil ikke blive påklaget.

c) Nogle af toganmeldelserne, udstedt før den efterspurgte periode, omfatter en del jernbanestrækninger udover strækningen Randers-Lindholm. Disse anmeldelser har jeg markeret med "DK". Nogle af disse er fortsat gyldige og kan måske have interesse for de, der interesserer sig for andre strækninger end Randers-Aalborg-(Lindholm).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak