Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køge Nord (Generelt)

af Pyloriis, 23/8 2019, 06:53 (1708 dage siden) @ mpp

Det er – når det kommer til stykket – nok ikke så svært at forestille sig hvorfor man ikke har bekostet sig med at bygge et p-hus henover stationen: det koster knaster. Derudover er der få eksempler hvor parker og rejs virker rigtigt godt – det er en løsning, man vælger fordi det appelerer til bilister, for selvfølgeligt skal de da kunne komme tørskoet til toget. At det så ikke kombinerer det bedste fra tog og bil, men derimod jævne (f.x. at man aldrig vil kunne få bilisterne til at betale for parkeringshuset) betyder ikke noget, da formålet på intet tidspunkt havde noget at gøre med at få trafikken til at glide bedre.

Køge Nord station er bygget som skiftestation mellem s-toget og banen mod Ringsted og som del af byudvikling i det nordlige Køge. At den ligger med adgang til motorvejen er i den forbindelse mest en tilfældighed og man har da også allerede fjernet "reklamen" for stationen fra motorvejen. Skal man udbygge stationen så den bliver en succes, skal den være en relevant destination i egen ret og den skal være let at komme til. Det er oplagt at lægge indkøbsmuligheder i umiddelbart forlængelse af stationen og sikre, at der er gode cykel- og busforbindelser. Uanset hvordan man laver stationen lækker for bilister vil der altid være en konflikt mellem de relativt få bilister man kan få plads til og de mange buspassagerer, gående og cyklister man kan servicere på samme plads.

At det så koster 70.000-250.000 kroner per parkeringsplads for biler gør ikke just forretningscasen bedre.

Så i bund og grund har jernbanefolk ingen interesse i at få flere med toget!

At Køge Nord skulle være skiftestation mellem alm. jernbane og S-toget giver ikke meget mening i retning mod København. Størsteparten af de alm. tog ender alligevel på Hovedbanegården og fra andre "tråde" har adskillige jo netop gjort opmærksomhed på at et par minutter køretid fra og til ikke betyder noget.
S-togspassager fra Køge må formodes at have en siddeplads, så hvorfor stige af for at stå i regn og blæst og komme med et overfuldt regionaltog.

Retning mod vest kan det måske give mening for få passager dagligt. Men i givet fald en dyr løsning.

At stationen skulle være udgangspunkt for byudvikling bliver næppe tilfældet de første mange år.
Området vest for stationen er trafikcenter for lastbiler og store omladningscentre og varelagre. Området mellem motorvejen og mod øst kræver fundering før bebyggelse.
Mod nordvest ligger de små landsbyer Jersie og Solrød. De har næppe ønske om at blive udbygget.

Men jeg forstår ikke hvorfor man har så meget mod at skabe gode forhold for pendlere.
Ja - man får faktisk det indtryk udfra de fremførte argumenter at flertallet i dette forum er bilister, som kun bruger toget som ferioplevelse ligesom i de gode gamle dage med damp og internationale tog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak