Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nye tog – krydsningshastighed (Generelt)

af Niels Bak, 14/4 2021, 22:49 (1120 dage siden) @ mikkelwf

Jeg spurgte om nogenlunde det samme i januar 2020 i en anden tråd om Kattegatforbindelsen. Her var det korte svar fra Rail og mpp, at der dels ikke er passagerer nok til at køre et rigtigt lyntog med ganske få stop, dels at der ikke er plads på skinnerne i det jyske - og derfor kan lyntoget lige så godt standse i Fredericia, Vejle og Horsens frem for at holde udenfor de nævnte stationer, og vente på bumletoget kører.

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=148168#p149415


Der er sikkert et rationale hvorfor det hænger sammen som det gør.. Og at man stopper i de nævnte store byer i trekantsområdet generer mig egenlig heller ikke.

Men jeg synes det er lidt patetisk, at man på ingen måde gør det nemt for folk ude på sjælland at benytte forbindelsen, når man så samtidig ligger og leger lokal konkurrent til arriva på strækninger, man har mistet koncessionen på, og stopper ved alle stationer..

Men der er umådelig mange ting med både den nuværende og fremtidige jernbanedrift i dk der ikke giver mening.

Og så skal vi selvfølgelig lige have blandet et udueligt embedsværk og en god del sognerådspolitikere ind i det hele også.. Så begynder det hele lige pludselig at give en eller anden form for mening.. :-D

Hunden ligger så vidt jeg kan se begravet et helt andet sted.

Der skal et vist volumen til for at have økonomi i at køre flere forskellige togklasser med forskellige standsningsmønstre. Så
mens det på turen over Sjælland giver absolut mening at køre en hel togfuld direkte fra København til Odense og så lade IC- og regionaltog om at gradvis tømmes på samme strækning, så er der ikke rigtig passagerer til at gøre det samme fra Frederikshavn til Ålborg. At køre to halvtomme tog er ren udgift uden at man får synderligt mange flere passagerer.

Desuden skal der være kapacitet på de ofte enkeltsporede baner til det, for de mindre stationer skal jo også have en ordentlig betjening, og det nytter ikke at lokaltoget falder væk i den time, hvor der kører et ikke-standsende tog igennem.

Og dermed handler det heller ikke en skid om, at DSB vil konkurrere med Arriva. Begge er betalt af staten for at køre præcis de tog, de gør. Det handler bare om at når DSB kommer med deres gennemgående tog fra København, så træder det i stedet for et af de lokale og skal fylde begge roller.

Er det ideelt for alle passagerer? Næ, men det er nogenlunde rationel togdrift, hvor så mange som muligt får mest muligt tog for pengene. (og så er der lige dem hvor det hele handler om politik og absolut ikke er rationelt - ahem, Langeskov - men det er gudskelov ikke det generelle billede)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Det militære sidespor ved Næstved
Det militære sidespor ved Næstved

I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak