Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Billeder fra Frederikshavn Gl. Station

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 10/4 2011, 06:59 (4995 dage siden) @ Lars

Det er meget interessant at følge denne tråd, men for os/mig der ikke er stedkendte i Frederikshavn og omegn er det ikke helt klart, hvor den gamle station lå?

Men hvor gik så havnebanen?


Hej Lars

Du kan danne dig et overblik her:

http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=&searchType=c_ADDRESS&service...

Under "Vælg kort" vælges "Historiske kort"

I næste rullegardin vælges "Målebordsblade 1928-1940"

I "Vælg søgefunktion" vælges "Stednavn"

I feltet "Indtast stednavn" indtastes "Frederikshavn"

Du kan nu se, hvor stationsarealet og havnebanen lå. Du kan også skifte mellem kort af forskellig alder og se hvordan der så ud før og nu.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Lars og Thomas

Man kan også klikke på dette link på Frederikshavn Kommunes hjemmeside og derefter vælge Nordjylland - 1979, og zoome ind på Frederikshavn, for at se luftfotos af både Frederikshavn Gl. Station og Havnestationen.
1979 ser ud til at være det år med den bedste luftfotodækning af Frederikshavnsområdet - men hvor Frederikshavn Gl. Station stadig er nogenlunde intakt (og i brug), så er sporene på den gamle Havnestation desværre netop pillet op. Alligevel kan man tydeligt se både den daværende færgeterminal, sporområdet ved færgeterminalen og havnesporets kurvede forløb gennem byen.
Desuden kan man også se Frederikshavn Banegård og den ny havnestation, som begge to knapt nok er færdiganlagt - men begge nåede dog at blive klar til drift inden indvielsen den 28. september 1979.
Kort tid efter indvielsen var de sidste ting rømmet fra Frederikshavn Gl. Station, og nedrivningslicitationen kom i udbud, og i foråret 1980 indledtes nedrivningerne, som var afsluttet inden sommer 1980.
For den "almindelige" frederikshavner var de mange overkørsler i byen et dagligt irritationsmoment (og at "bommene var nede" blev ofte brugt som undskyldning for, at man kom for sent), men for mangen jernbaneinteresseret rummer Frederikshavn Gl. Station nærmest alt hvad hjertet kan begære af "jernbaneromantik" og for en modeljernbanemand nærmest alle tænkelige muligheder for spændende og varieret trafik på en model af stationen - tilmed på relativt lidt plads, ligesom tilfældet var i virkeligheden også.
Gennem alle de år (over 35 år) hvor jeg har interesseret mig for tog og jernbaner, har det nærmest forekommet mig, at endestationen for den Jyske Længdebane "helt heroppe nordpå" var et overset og måske ligefrem uinteressant kapitel af jernbanehistorien - måske undtagen for os lokale - men denne tråd har vist, at stationen slet ikke har været så overset endda.
Og tusind tak for det, og tusind tak for at I vil vise jeres billeder frem.
Hvis I har flere billeder, som I gerne vil vise frem, så ville jeg været meget taknemmelig.
På forhånd tusind tak.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRailVeterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak