Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder fra Frederikshavn Gl. Station - sikringsanlæg

af Georg Schmidt, 15/8 2013, 21:26 (3899 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hej Carsten

Det er nok nærmest Oves afdeling, men jeg kunne da godt tænke mig hvordan det er foregået.:-D
De manglende (gule) håndtag i post 1 kunne jo være signalerne til/fra Sæby, havnen var jo en "uegentlig blokstrækning uden signaler" eller var den det:-D . Anlægget er sikkert blevet bygget om i tidens løb. Kunne være sjovt at se en lokal instruks, vi finder den måske en dag.:-)

Når fungerende havde foretaget togvejseftersyn gik han eller en dertil bemyndiget portør i post 2 og fik stillet tingende rigtigt i "hans ende". Derefter nedtrykning af blokstangen for feltet og en 12-15 omdrejeninger af induktorsvinget, derved frigav han togvejen til post 1 (han blokerede sig - rødt blokøje).
[image]
I post 1 var øverst over blokapparatet en kasse med en klokke og en faldlem. Klokken sagde ding, lemmen faldt ned og blokpasseren kunne se hvilket signal eller aflåsning fungerende ønskede og blokøjet for feltet blev hvidt i post 1. Han kunne nu aflåse spsk med de grønne håndtag til stilling skråt opad omdreje hvirvlen fra opad til højre til opad til venstre udklinke signalhåndtaget og stille imdkørsel f. eks.
[image]
Kassen over apparatet ses en nedfalden lem(men det havde den måske været længe her i 1976:-D ). Lemmen var normalt fastgjort til blokstangen med en fjeder så den blev trukket op når portøren blokerede sig efter togankomst.
[image]
Post 1 har blokeret sig (røde blokøjer) i post 1, altså hvide i post 2. Den lille kasse over blokstangen må være en trykknapspærre.
På Siemensanlægget i post 2 er håndtag 5 fra venstre et blåt rangerhåndtag (havelågen)de fire til venstre gule signalhåntag, de fem sidste til højre grønne aflåsningshåndtag.
Blot lidt tanker om goe gamle Frederikshavn :-D .
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak