Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Signal og el på hovedbanen - prioriteringer? (Generelt)

af Scharfenberg, 27/1 2021, 11:40 (1414 dage siden) @ TroelsH
redigeret af Scharfenberg, 27/1 2021, 11:50


Fordi at banen mellem Århus og Fredericia ikke er elektrificeret og den er en del af hovedbanen, så er det i mine øjne her at den store problem er, når man har valgt en løsning hvor at der først kan køre eltog i 2027. Det er et choke-hold på hele fjerntrafikken og garant for at trafikken mellem Danmarks to største byer fortsat vil være en dårlig joke af dårlig service, som vil garantere at passagerflugten til bil og bus vil fortsætte de næste seks år. For at kunne køre IC4 til service. Det må man slæbe herop eller køre over Silkeborg. Find en løsning på det problem. Dem i BDK får deres løn og kan sidde på deres flade, mens at kunderne vælger andre transportmidler og udhuler grundlaget for alle de mange mia kr man hælder i jernbanen. De er ikke bonuslønnede for hvor mange passagerer og hvor meget gods de tiltrækker til banen. Men måske burde de være det. En ting er at nogle politikere har behandlet jernbanen skidt, men BDK behøver ikke at medvirke til at aflive patienten.

Jeg kan sagtens følge dig i, at det er frustrerende, at Danmarks to største byområder først i 2027 (om seks år) vil være forbundet med eltog. Og tro mig - mange har ventet rigtig mange år på at få køretråd op til Aarhus. Thorkild Simonsen er vist 94 år i dag og når desværre nok ikke at opleve, når det første eltog kommer i plandrift til Aarhus. Hvis det sker i 2027, vil det være på hans 101-års fødselsdag.

Men som andre allerede har beskrevet i forum er der så mange indbyrdes afhængigheder projekterne imellem, at det bare er vanskeligt at få det hele prioriteret anderledes.

Jeg deler dog ikke din opfattelse af, at trafikken mellem Danmarks to største byer er en joke af dårlig service. Fra K21 er der indsat en række nye Lyn+-afgange i myldretiden, som mellem Aarhus og København kun standser i Odense. Det er ikke timemodels-rejsetider men trods alt lidt derhenad. Aarhus-Kbh. på ca. 2:37 og Odense-Kbh. på ca. 1:10 og de sidste/første 60 km ind og ud af Kbh. på nylagte skinner på Ny bane. Det er i min optik konkurrencedygtigt med fly, busser og bil. Især fordi vi i Danmark også tilbyder billige Orange-billetter til de fleste af vores lyntog.

Og så skal du huske, at især mange større sjællandske byer slet ikke har IC-betjeningen som fx byerne i det østjyske bybånd herunder Langå (2800 indbyggere) og Hobro (12.000 indbyggere) - sidstnævnte endda også med lyntog. Her kan du se nogle sjællandske byer uden IC-betjening:

* Hørsholm (47.000)
* Helsingør (47.000)
* Næstved (43.000)
* Hillerød (33.000)
* Holbæk (29.000)

I forhold at Sydbanen mellem Kbh.-Næstved-Nykøbing F er 'forrest i køen' ift. eltog skal man også huske på, at især Næstved-Kbh. er en stor pendlerstrækning med stort potentiale især fordi Køge Bugt motorvejen ofte sander til i myldretiden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



DSB MZ1428

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak