Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Ellebjerg skifter navn til København Syd (Generelt)

af EA 3020, 28/1 2022, 22:17 (990 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg Petersen

Med baggrund som projektmedarbejder (og projektleder på delprojekter) i projektets første indledende faser og analyser kan jeg med sikkerhed fastslå, at betegnelsen “Ny Ellebjerg” alene var en arbejdstitel for Ringbanens endestation eller forgreningsstation. Det var i projektets indledning en lang række scenarier i spil - vist nok 12 - da der var flest i spil. Det som blev foreslået, drøftet og analyseret, omfattede blandt andet:

- Ringbanen skulle føres til Sjælør og ende på samme måde som lave bane i Vanløse (det der er Metrostation i dag)

- Ringbanen skulle føres mod Sjælør og via et indfletningsanlæg indflettes i Køgebugtbanen og blive til en “rigtig” ringbane, bortset fra man stadig skulle remboursere i Hellerup

- Ringbanen skulle via en bro føres op til Køgebugtbanen mod syd og indflettes mellem Ellebjerg (nu nedlagte station) og Åmarken, enten med vendespor mellem Ellebjerg og Åmarken eller fortsætte mod Hundige/Køge.

- Ringbanen skulle føres via Kalvebodbanen (Øresundsbanen) med to-strøms-S-tog frem til Københavns Lufthavn Kastrup station.

Da man lagde sig fast på den billigste løsning, nemlig en endestation, hvor Køgebugtbanen føres over Godsforbindelsbanen (nu ombygget til del af “Ny bane” (TIB 6)), skulle der etableres standsningssted på Køgebugtbanen og muligvis senere også på Godsforbindelsesbanen og Kalvebodbodbanen (Øresundsbanen).

Derfor blev der behov for et navn/betegnelse til denne nye station (trinbræt), og derved fremkom “Ny Ellebjerg”. Det var fra start meningen, at eksisterende Ellebjerg skulle nedlægges, når “Ny” Ellebjerg blev åbnet på Køgebugtbanen og som endestation på Ringbanen, herunder skulle navnet Ellebjerg flytte til den nye lokalitet.

Af uransalige årsager blev “Ny Ellebjerg” desværre så implementeret i projektet, at navnet hang fast frem til og ikke mindst efter åbningen. Oprindelig skulle den nye station hedde enten “Ellebjerg” eller “København Sydvest”. I flere indledende rapporter hed projektet “København Sydvest”, men det forsvandt ud på et tidspunkt og blev erstattet af Ny Ellebjerg.

Så på sin vis gør man bare skaden med det famøse “Ny Ellebjerg” god igen, og får erstattet det med København Syd, som jo ligger i stil med blandt andet Berlin Süd, der også er en relativ ny station, hvis primære formål er som skiftestation mellem blandt andet den berlinske Ring-S-bane og fjernbanen mod Syd og ind til Hauptbahnhof og videre mod nord.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak