Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Der mangler 20 mia. kr. i Togfonden DK (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, 9/3 2016, 22:42 (2972 dage siden) @ Peter Christensen

Lige nu ser jeg ikke noget voldsomt behov for udlicitering, men på samme dag, der er strøm til Kk-Kb (eller Nf eller Ar for den sags skyld), så er der muligheder for "andre operatører".
Faktisk nok en fordel, for DSB kan næppe - trods storstilet konsulenthjælp og 3xkvalitetsikring og validering - nå at få noget nyt elektrisk materiel inden "en del" strækninger er elektrificeret. Men konsulenthusene tjener godt herpå.....mens DSB render rundt som en hovedløs høne.

Sydbanen og resten af hovedstrækningerne er tidligst elektrificeret i 2021-2024, når signalprogrammet er udrullet. Men finansieringen bag elektrificeringen af Fredericia-Aarhus-Aalborg er ikke på plads, og sådanne ubekendte kan man ikke basere udlicitering på.

Ved at udbyde - nogle år inden færdiggørelsen af elektrificeringen - så kan den nye operatør nå at få leveret sine tog og skaffet sig et værksted.

Andre operatører skal overholde samme udbudsregler som DSB og kan næppe nå at have nye tog klar hurtigere end DSB.

Signalprogrammet er noget af en joker og meget afhænger af BDKs overblik (eller mangel på samme). En mulighed kunne være at specificere ATC til start og senere ERMTS. Skulle de tanker ikke holder stik - fordi BDK ikke lige havde styr på etellerandet - så betales regningerne af BDK. Det vil give et passende incitament til at holde rede på udviklingen, for der skal ikke følge flere penge med.

Det er næppe attraktivt for fremmede operatører at skulle byde på ikke-elektrificerede hovedstrækninger - og slet ikke hvis der er forskellige signalsystemer i drift.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak