Og hvor mange er det lige, der skal fra Mårslet til Odense og Aalborg? I afrundede tal = 0. Og køreplanerne skal altså indrettes efter disse marginale personer og ikke de 99,99% af rejsende, der har andre formål fx mødetider på et gymnasium i Viby.

I en fyldt oplandsbus ind mod Aarhus med 50 passagerer kan det sagtens være halvdelen, der forlader bussen ud for en ungdomsuddannelse i den del af Aarhus. Men de må så alle møde 15 minutter tidligere end planlagt hver dag, fordi bussen skal helst være helt inde ved Aarhus H tæt på minut 00, fordi hver Peter Jørgensen hver anden torsdag skal med toget til Odense. Og vi øvrigt vælger at ignorere alle de kapacitetsbegrænsninger og generelle kaos, der følger af at lade alle busser og tog ankomme samtidig.

Jeg ved ikke om behovet for at kalde andre tungnemme er ligefrem proportionalt med egne argumenters hulhed, men jeg vil godt vædde på, at togene aldrig bliver koordineret efter disse fiktive behov til stor skade for alle andre.

Jeg er i øvrgt tilhænger af timeplanen (vmed visse ændringer, der tilladder enkelte stop mellem de større byer)
Men ikke af disse meningsløse årsager. Fordelen ved timeplanen er, at det er en klar, ambitiøs men realistisk målsætning for landsdækkende trafik på et område så kompliceret som jernbanen, hvor hvert enkelt tiltag ellers nemt kan virke dyrt og meningsløst. Og ikke mindst er det en simpel letforståelig plan med køretider hele befolkningen vil kende. Alene det har en marketingværdi på så mange milliarder, at det kan dække hele togfondens del to.