Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmark fremad - Togfonden er med (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 9/4 2021, 00:11 (1117 dage siden) @ andersj

Finansministeren siger i sin tale at udspillet indeholder finansiering af gældende forlig: Bedre og Billigere samt Togfonden.

Gense pressemødet
(Lige omkring 7.50 i pressemødet)

Ja. Men den er ikke noget man vil lave et trafikforlig om.... For finansministeren skal kunne dække alle de forlig som er i spil. uanset forligskreds....


Korrekt. Han siger at Togfonden kører sit eget liv og er ikke en del af det kommende forlig. Og dermed kan blå blok bedre være med, da de så ikke skal deltage i at finansiere Togfonden. - Med andre ord, Togfonden vil være afhængig af at der til enhver tid er flertal bag den.


Men alligevel fjerner de Billund banen. Var den ikke en del af togfonden?


Det var gebyret for at have DF med. Men de ønskede jo ikke at være med i Togfonden længere. Det samme med Laurbjerg station som også blev ofret fordi DF trådte ud af aftalen om Bedre og billigere kollektiv trafik.

Korrekt. Et forlig kan til enhver tid ændres, hvis forligsparterne er enige om det, og det er det, som sker her, da de resterende togfondsparter er enige om det (må man gå ud fra at ministeren har klappet af). DF valgte at bryde forliget, som ellers på Christiansborg er stort set no go, hvis man vil tages seriøst i fremtidige forhandlinger, og ud over de saglige arguementer for at pille Billundbane og Laurbjerg ud, så er der nok også en portion tak for sidst i det. DF vil næppe kunne forhandle sig frem til en flad femøre i de kommende forhandlinger.
Når togfondsprojekterne ikke er med i oversigten (ud over banen på Vestfyn, som fremrykkes, og som ikke er kontroversiel), så er det også for at signalere, at de fortsat ikke er til diskussion. Der kan ikke handles med dem, men til gengæld hænger regeringen og forligspartierne på at finde finansieringen, hvis den nuværende ikke rækker, hvad den formentlig ikke gør.
Venstre og Konservatives pris er, at de må løbe fra det indgåede men så vidt jeg husker aldrig vedtagne trafikforlig, som VLAK indgik med DF før sidste valg. Selv om mange af især vejprojekterne er med, så er andre ikke, og regeringen vil ikke bruge det som grundlag for forhandlingerne. Dvs, at V og K skal betale med andre indrømmelser for at få de frasorterede projekter tilbage på dagsordenen, hvis det er det, de vil.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak