Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmark fremad – Infrastrukturplan 2035 (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 8/4 2021, 13:39 (1343 dage siden) @ Poul Brandt

Mange af projekterne har allerede et beslutningsgrundlag klar eller på vej, hvilket kan sikre at de bliver gennemført. Det er trods alt positivt.

Fra Togfonden mangler de nye baner Hovedgård-Hasselager, Vejlefjord, Aarhus-Silkeborg samt de regionale hastighedsopgraderinger. Men det er givet noget man vil forhandle om og som måske delvist afventer yderligere omkring en Kattegatforbindelse.

Der er sat 100 mio. af til undersøgelser i forbindelse med yderligere letbane og BRT etaper udenfor Hovedstadsområdet. Dvs. der er altså ikke givet direkte tilsagn til støtte til etape 2 i Odense, Aarhus og Aalborg. Ej heller til en BRT-forbindelse på Ringvejen i Aarhus, som dog stadig planlægningsmæssigt er på et tidligt stadie.

Så vil man lave en ny grøn takstreform samt gøre sidste års "Sommerrejsepas" permanent. Det skal koste 399 kr. for voksne over 26 år og 299 kr. for unge mellem 12 og 25 år. Børn på op til 11 år skal rejse gratis. Passet vil gælde i 8 sammenhængende dage.

Regeringen vil også undersøge en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt samt en Rossen-bro til Als.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak