Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Den danske jernbanes største udfordring? (Generelt)

af Jens Hansen, 5/7 2018, 07:50 (2128 dage siden) @ Scharfenberg

Kære "Scharfenberg" fortvivl ikke, der er håb forude.

Vi bidrager alle med vores egen lille verden, vores opfattelse af verden og den måde som vi tror at verden er. Nogen har indsigt, kender fakta og det glæder jeg mig over, at få indsigt i. Og andre ved måske ikke meget, men har en holdning til, hvordan det er (opfattes) eller hvordan det skal være (drømme). Det tilfører også værdi.

Og pseudonymet "Scharfenberg" dækker jo tydeligvis over en person som ved noget om jernbanen, arbejder givet professionelt med det i DSB. "Scharfenberg" er måske endog ledende medarbejder, i hvert fald er "Scharfenberg" loyal overfor virksomheden og de meldinger som kommer herfra. Men måske er tilgangen lidt "fra bag et skrivebord".

Flere som skriver her, mig selv, men også f.eks. "Peter Christensen", "Henrik Hansen", "kme", ja vi er måske mere interesserede/engagerede brugere af jernbanen. Vi kører i togene og glædes over det. Og nogle af disse ved også meget, forstår jeg. Men vi forbandes også, når "de meldinger som kommer" siger et, men vi oplever noget andet! Når "kontrakten er overholdt", men vi står alligevel op, i et forsinket tog.

Måske er jernbanen største udfordring her og nu, at der er et voldsomt gab imellem det som kunderne oplever og det som "de professionelle" oplever?

JH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Benzinstationens historie

Benzinstationens historie. Pris 380 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak