Kvalitetsfaldet fra 2014 og den manglende "evne" til at gøre noget ved det!

Med kvalitetsfaldet mener jeg:
Faldet på ca fem procent i antal kørte tog (der i forvejen var noget lavere, end det oprindeligt planlagte)
Forlængelsen af rejsetiden med (i flere tilfælde fem til ti procent)
Faldet i punktligheden - der knap nok er indfriet gennem længere rejsetid, og er helt håbløse i myldretiden
Takstreformerne der reelt er skjulte prisforhøjelser
Eksplosionen i brugen af "togbusser"
Faldet i antal siddepladser i togmateriellet (vi har langt færre pladser i togene end vedtaget i de politiske aftaler fra 2009)

De fleste passagerer kan sikkert nikke genkendende til punkterne, og at en togrejse i dag slet ikke har samme 'kvalitet' som for bare 5-7 år siden, det halter på stort set alle parametre.

Der er snart ikke det problem der er for lille til at indsætte togbusser. Før i tiden gjorde man en ære i at om disponere materiel og personale ved uregelmæssigheder, så man derigennem kunne opretholde trafikken. I dag tænker man ikke længere i de baner - man ringer til busselskabet i stedet og aflyser så ellers togdriften.

Takstreformen kolliderer direkte med kvalitetsfaldet. Samtidig med at priserne stiger (faktisk ret voldsomt), så er kvaliteten på ydelsen i frit fald og den berettiger under ingen omstændigheder højere priser.

Det er gået voldsomt ned ad bakke - meget hurtigt - og løsningen synes at være, at man skal vente på at det hele bliver bedre om en ti års tid - uanset om der er løsninger, der kan "redde" jernbanen langt hurtigere, men disse fejes af bordet uden man egentlig gider undersøge dem, for "hvis man kigger på en Plan B, mister man fokus på Plan A..."

Har jernbanen 'tid' til at vente 10 år ? - risikerer man ikke at tabet af passagerer til konkurrerende ydelser efterhånden udgør et så stort tal, at de investeringer der skal foretages i jernbanen ikke længere vil være rentable ?