Fredag, den 16. november, kl. 11.30

Juul havde foretaget sig to ting, inden de kørte. Han havde ført telefonsamtale med Michael Back på avisen, og han havde været en tur inde hos vagthavende for at få et par oplysninger, han regnede med, han kunne bruge.

Han insisterede på at køre ad den gamle hovedvej over Skanderborg i stedet for ad motorvejen, og han havde bedt Jan Toft om at holde ind ved stationen. Her startede han det stopur, som han endnu ikke havde fået taget sig sammen til at aflevere til færdselskollegerne.

En time og 35 minutter senere passerede de Korskroen. »Esbjerg 12« stod der på skiltet. Juul kaldte op på radioen og bad den vagthavende på politistationen i Esbjerg om en forklaring, så de kunne finde vej til Sjællandsgade.

- Pas nu på jer selv, sagde stemmen i radioen, da den havde forklaret vejen, det er det, vi kalder Lille Christiania her i byen.

Gaden havde nu absolut ingen ydre lighed med Christiania, blev de enige om, da de kom derhen. En lang, kedelig gade var det, med tunge, grå tre-etages ejendomme på begge sider. Gammelt arbejderkvarter, gættede Juul på og kunne sagtens forestille sig, at de sikkert små lejligheder i tidens løb var blevet overtaget af drankere, junkies og pushere.

Der var ingen, der åbnede døren på tredie sal til højre i nummer 12, da de ringede på. »Bangsbo« stod der på at stykke papir, der var sat op på døren med tegnestifter. Malingen i opgangen var afskallet, og døren til lejligheden overfor var tydeligvis blevet sparket ind for nylig. Der var sat en finérplade over den nederste fyldning, og man behøvede ikke at være politimand for at gennemskue, at låsen havde været ude for at voldeligt overgreb, som var lykkedes.

- Hyggeligt sted, konstaterede Juul halvhøjt, da de gik ned ad trappen igen og passerede en dør, som nogen tilsyneladende havde forsøgt at brænde af i stedet for at sparke ind. I hvert fald var den ene karm stærkt afsveden og sort.

- AE 63 809, hedder den. En Lada fra 69. Juul konsulterede EDB-printet med oplysningerne om Anne Katrine Bangsbos bil, da de igen sad i den mørkeblå Scorpio.

- Hun står som både ejer og bruger. Den dukker vel op på et eller andet tidspunkt...

Der er flere måder at tilbringe en torsdag på. Én af de mindre charmerende efter Juuls opfattelse var at sidde i en bil i én af Esbjergs mange grimme og lige gader og tage imod den ene fornærmende gestus efter den anden fra de forbipasserende. Det var helt klart ikke første gang, der holdt en bil med to mand i og osede langt væk af politi i dét nabolag.

- Hva' fanden er det her stinker af, udbrød Jan Toft irriteret, da de havde tilbragt et par timer med ingenting.

- Fisk ... eller rettere penge, som de siger her i byen, konstaterede Henning Juul tørt.

- Mon ikke kollegerne på stationen gi'r en kop kaffe? Han rakte ud efter mikrofonen.

- P-33, P-33, her er 42-02. Forespørgsel. 42-02 skifter.

Lige frem, til I kommer til Frodesgade, over én lysregulering, og så er det tredie gade på venstre hånd, forklarede manden ved radioen. Kirkegade, hedder den.

Kaffen smagte præcis som hjemme, men den lille kantine på den gamle politistation var ikke så lidt hyggeligere, end den de var vant til. Den var delt i to af en række glasmontre med forskellige pokaler i, og rundt omkring stod flere store grønne planter.

Men selv bag de lukkede vinduer kunne Juul og Toft fornemme stanken af rådden fisk. Deres kolleger rundt omkring ved de andre borde så imidlertid ikke ud til at tage sig af den.

- De ville nok snarere undre sig, hvis den ikke var der, hviskede Toft i et påtaget ondskabsfuldt tonefald.