Lørdag, den 17. november, kl. 13.00

- Hun tilstod med det samme. Juul rystede lidt på hovedet. Men hun var vist ikke særlig ked af det.

Han stod i sit køkken og var ved at trække en flaske rødvin op. Michael Back, som sad ved køkkenbordet, kunne sikkert ikke se noget usædvanligt ved kriminal-kommissæren, men ingen der kendte ham, havde nogensinde før set ham med forklæde på.

- Hun var meget overbevisende og ærlig, da hun fortalte om sit forhold til Kragelund ... og jeg var aldrig helt sikker....

- Men da hun begyndte at lyve om de startkabler, tog jeg chancen med det, du lærte mig i telefonen...

- Og du havde ret, fortsatte Juul. Mine gode esbjergensiske kolleger havde jo ikke levnet nogen tvivl hos hende om, hvad det drejede sig om, og det blev så i virkeligheden til vores fordel....

- Hun indstillede datoen og uret i computeren til den 26-10 klokken 22.30, efter hun havde haft besøg af politiet første gang....

- Så havde hun rettet lidt i sin opgave og lagret den igen, så den fik den forkerte dato heftet på sig. Da Esbjerg-kollegerne var der, var det den 13. og de gik ved 17.15-tiden ifølge deres egne oplysninger .... hun skulle altså sætte computerdatoen 18 dage tilbage.

- Da vi var der nøjagtig to døgn senere, viste computerdatoen den 29.10. Den var stadig 18 dage bagefter.

- Vi havde altså det fantastiske held, at hun glemte at stille dato og ur til det korrekte igen - der var én, som ringede til hende, så hun kom fra det, fortalte hun.

Juul skænkede vin i de to glas, han havde fundet frem. De var nogenlunde rene.

- Hvad var hendes motiv?, spurgte Back.

Juul løftede sit glas. Det var lørdag eftermiddag, og han havde inviteret Michael Back til at komme igen om aftenen og få et parti skak, når han havde skrevet sin artikel ... så selv om Juul bestemt ikke havde tænkt sig at bage en kage, kunne han vel godt gå og nippe lidt vin.

- Motiv? Jae, for det første så hun al den kapitalistiske ondskab personificeret i Kragelund. Han havde penge, han var mandschauvinist, og han udnyttede de svage. Hvadenten det var kvinder eller mennesker i økonomisk og menneskelig nød.

- Det er selvfølgelig ikke rigtigt på det konkrete plan ... men for hende repræsenterede han også dem, der tjener formuer på spekulation og kan sende et helt lands økonomi på røven ved at købe og sælge penge ... dem, der mener, at de arbejdsløse selv er ude om det, dem der vil have alle fremmede ud af landet, dem der selv tjener millioner, og synes, at det er bedre at skære ned på folkepensionen end på militæret.

- Det lyder som om, du forstår hende....?

Juul svarede ikke, men tog nok en slurk af sin vin.

- Så var der hendes eget forhold til ham. Hun var nødt til at afbryde sit forhold til den fyr, som hun faktisk elskede, på grund af Kragelund, og hun væmmedes ved sig selv over ikke at kunne bryde med ham - og over at svigte Jon Carlsens tillid.

- Hvorfor så først nu? Alt det ligger jo mindst to år tilbage...?

Juul nikkede.

- Det, der slog hovedet på sømmet, var hendes fars død. Han var 73 - han var faktisk 50, da han fik hende - og han var blevet meget senil. Hendes mor er også gammel og kunne ikke magte at passe faderen. Anne Katrine kæmpede med kommunen om en plejehjemsplads til sin far, men der var ingen, sagde de til hende, og de måtte klare sig med noget hjemmehjælp.

- En dag gik faderen hjemmefra, og stort set lige uden for deres hus spadserede han ud foran en bil. Han blev dræbt på stedet. Anne Katrines mor hørte bilen bremse, og hun gik ud og fandt faderen.

- Det er da for faen ikke Svend Kragelunds skyld...?

- Nej, men nu kommer det. Dagen efter faderens død tager Anne Katrine ind på socialforvaltningen for at få afreageret ... hun mener, at det indirekte er kommunen, som er skyld i faderens død ... og mens hun venter på at komme til at skælde ud på nogen, kommer hun til at kigge i nogle papirer. Helt tilfældigt ser hun en skrivelse, som bekræfter, at en vis Gudrun Kragelund er blevet tildelt en ældrebolig. Kontaktpersonen, står der, er Svend Kragelund, Golfbakken 12.

Michael Back fløjtede sagte.

- Vi aner endnu ikke, om han på en eller anden måde har brugt sine penge eller sin indflydelse for at få den ældrebolig til sin mor, men Anne Katrine var sikker i sin sag. Igen havde dem med penge fået det, som de ville have det.

Henning Juul kneb øjnene sammen. Det var længe siden, han havde talt så meget på én gang. Alligevel blev han ved.

- Hun er bestemt ikke dum, og hun besluttede, at Svend Kragelund ikke havde fortjent at leve mere. Det betød mindre for hende, hvornår hun fik ham af vejen ... hun havde taget sin beslutning, og så gik hun i gang med planlægningen...

- Som du kan regne ud, havde hun hele tiden adgang til Kragelunds computer både på hans arbejde og hjemme. Hun vidste fra sin tid på Tirsdagsposten, at han altid efterlod hjemmecomputeren tændt, så han kunne komme i kontakt med den, og derfor kendte hun også til hans kalender ...

- Hun vidste for eksempel nøjagtig, hvornår han tog ud for at kradse penge ind eller true folk til at betale...du ved, hans fredagsudflugter.

- Hun fik sin mor overtalt til at give sig et sæt startkabler i fødselsdagsgave. Hun ville nemlig ikke selv ses i en forretning med biludstyr ... hun er udmærket klar over, at hun ser helvedes godt ud, og hun turde ikke løbe risikoen for, at én eller anden huskede en køn pige, der købte startkabler, og fortalte det til os, når sagen kom frem. Hun regnede ikke med, at vi nogen sinde fandt frem til hendes mor...

- Om aftenen den 26. kørte hun op til broen ved Stilling ... Hun vidste, at det sidste tog før det, som Kragelund var med, passerede cirka 22.05. Hun havde luret Jon Carlsen kunsten af og brugte et af sine startkabler til at kortslutte skinnerne med lige bag broen, så snart toget var kommet forbi. Så havde hun stadig god tid til at køre til Skanderborg og stige på regionaltoget klokken 22.31.

- Hun gemte sig på toilettet i 1.klassesvognen og lod være med at låse - så togføreren ikke opdagede, at hun var der. Da hun både kunne høre og mærke, at toget bremsede, gik hun hen til Kragelunds kupé og skød ham. Hun vidste, at larmen fra bremserne sikkert kunne overdøve skuddet, og i øvrigt var der lyddæmper på hendes pistol.

- Hun havde lært sig at slå dørautomatikken fra, og så snart toget holdt stille, hoppede hun af, løb over på stien langs med skinnerne, op på broen og hev startkablerne af skinnerne med en snor, som hun havde anbragt til det samme.

- Selve startkablet bekymrede hun sig ikke om ... dels var hun sikker på, at det ikke kunne spores til hende, dels havde hun travlt med at komme hjem til Esbjerg, så hun kunne komme til at rette i Kragelunds computer, inden politiet dukkede op på Golfbakken.

Juul smilede lidt skævt for sig selv. Der var ingen grund til at fortælle Back, at politiet rent faktisk først kom syv timer senere.

- Hun fandt en taxa og kørte ind til Skanderborg for at tage sin bil tilbage til Esbjerg. Næste morgen gik hun tur ved havnen og tabte pistolen i vandet. De dykker sikkert efter den nu. Det andet startkabel smed hun i skraldespanden derhjemme.

Michael Back havde taget notater, mens Juul talte. Han tog en slurk vin.

- Ét spørgsmål. Jeg ved tilfældigvis, at en pistol koster omkring 5000 kroner, hvis man skal købe den på et værtshus i midtbyen, og jeg regner med, at det var det, hun gjorde...?

Juul nikkede.

- Af én eller anden grund var hun ikke så bange for at blive husket dér som i en bilforretning. Hun satsede vel på, at sælgeren ikke var så vild med at gå til politiet...

- Men hvor faen fik hun 5000 kroner fra, hvis hun er så fattig, som hun selv siger?

Juul grinte.

- Det betragter hun faktisk som sin største hævn ... hun lånte dem af Kragelund. Det var jo præcis derfor, hun var nødt til at rette i hans liste på mordnatten....