Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingen ambitioner for jernbanen i Danmark (Generelt)

af Rail, 30/7 2019, 13:29 (1732 dage siden) @ Ib Jensen

Ingen ambitioner om at få flyttet bilister over i toget. :-(

Ingen ambitioner om at lave et sammenhængende østjysk lokalbane / S-tog net.:-(

Ingen ambitioner om at få flyttet godstrafik fra lastbiler i transit over på skinnerne.:-(

Ingen ambitioner om at få højhastighedstog på 300 km/h.:-(

Det er svært at bedrive jernbanepolitik i Danmark. Vil man hurtigere frem, bliver man nødt til at rette jernbanen ud forskellige steder og/eller bygge nye strækninger og købe noget materiel, der kan køre 250-300 km/t i timen.

Lasse har mere end én gang på glimrende vis dokumenteret, at jo højere hastighed, jo hurtigere omløb, jo færre rullende materiel-enheder, jo mindre omkostninger, jo mindre billetpriser. Hertil kan kun tilføjes, at jo mindre tid, man skal bruge til transport, jo mere tid kan man være hjemme.

Der er bare en vigtig pointe som du og Lasse glemmer, energiforbruget som stiger med tredje potens ift. hastigheden. Dette sætter mange steder grænsen for hvor hurtigt man køre, senest har man droppet opgradering til 350 i Italien fordi det ikke kunne betale sig, selvom man har tog der kan køre 350.
Derudover stiger vedligeholdelsesomkostningerne også mange gange når man køber tog med en højere hastighed. I sidste ende kan det hurtig spise det man spare på de andre ting, så det gælder om at finde ligevægtspunktet.

Vi kan hurtig blive enige om at 250 er uambitiøs på en nybygget lang* strækning, man bør bygge linjeføringen til mindst 320 også selvom man starter med 200, 230 eller 250...

*der er ikke meget at vinde på 300+ ved Vejle Fjord når den er så kort, blandt andet derfor bør man overveje at forlænge Vestfyn henover Lillebælt i stedet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak