Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Negativitet vedr. Billundbanen, hvad tænker I på? (Generelt)

af Togbus, Foldingbro, 27/7 2019, 08:27 (1736 dage siden) @ kaibayer

Der er et massivt politisk arbejde i gang med henblik på at få begravet jernbaneplanerne om en Billundbane.

Såfremt planerne skal gennemføres skal projektet i sin helhed inkl tilslutningen til det øvrge jernbanenet løftes ud af Banedanmark og der skal oprettes et projektkontor under Billund (og formentlig Brande-Ikast) Kommune, således at baneplanerne får maksimal tvær- og lokalpolitisk opbakning, inkl opbakning fra erhvervslivet.

<det har været vejen frem for letbanepanerne i Århus og Odense og også i førstnævnte projekt har vi set en ganske nælende attitude til fx overkørselsanlæg fra Banedanmarks side.

Problemet er at et bestemt parti har taget banen ind under sine vinger og det bliver brugt som en politisk chip på Slotsholmen af både embedsmænd og politikere. Hvis baneprojektet bliver lagt ud, bliver prognoser, inkl "spændende analyser" om traktorkørsel på grusveje i Midtjylland ikke udført i København, men i stedet erstattet af lokalt initieret arbejde. Summa summarum, det er forankringen at projektplanerne I skal arbejde med i Billund, for pt har projektet lidt stor skade, både på omdømme og med hensyn til tidshorisont.

Nogle rådgivere og en entreprenør kunne relativt hurtigt få banen op at stå og den koster formentlig ikke meget mere end en 2 plus 1 vej at bygge af samme længde. Der er ingen lov om at anlægsprojekter skal have så og så megen samfunds nytteværdi og der er absolut heller ikke nogen lov der siger at man ikke må medtage dynamiske positive effekter for lokalområdet hvis projektet gennemføres. Men som sagt skal den slags initieres bredt lokalt, da "København" kun ser et vandland, nogle får og et par hedebønder på Billundegnen, og det kun hvis de har været der for at tage kørekort i Legoland.

--
- busser når det er billigst


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak