Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Svenskerne vil have genindført nattog (Generelt)

af Schienenwolf, Læsø, 23/7 2019, 20:00 (1739 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Der er øjensynlig ikke mange aktionærer, der står på spring i Danmark og omegn, så de har nok foretaget de studier, som du efterspørger.


Jeg har kendskab til flere aktører og endda til en del detaljer i de studier, som de har lavet. Væsentligste udfordringer i Danmark er den "kommercielt håbløse transition til ETCS" og den manglende elektrificering til Aarhus (og andre byer).

Klagerne fra kommercielle aktører får normalt ikke medhold, fordi lovgivningen stadig er "gammeldags" indenfor jernbanen, og automatisk giver offentlig servicetrafik en række fordele. Samtidig er strukturen og rollefordelingen i sektoren heller ikke fremmende for kommercielle aktører. I Danmark skal der ikke så meget til, før man er i mål. Det handler primært om hvordan man kan køre tog inkl. klargøring, toilettømning mm uden at skulle involvere den operatør, som man tænker at konkurrere med. Det bør principielt løses med EUs fjerde jernbanepakke, der er på vej.

Den pakke vil jeg så se frem til med glæde. Offentlig servicetrafik skal ikke have fordele og må indrette sig efter den kommercielle og køre, når der er plads, men det er der jo så desværre nok mange, der mener, at den skal.

Lovgivningsmæssigt har man ingen garanti for kapacitet til sine kommercielle tog, på det tidspunkt hvor man køber togene. Man kan kun bestille kapacitet til de årlige køreplaner 8 mdr før "den første søndag efter den anden lørdag i December" men skal typisk anskaffe togmateriellet to år før.

Nej, og hvis deadline for køreplanerne var 2 år før i stedet for 8 mdr., er jeg ret sikker på, at der ville lyde et ramaskrig fra fx de regionale interessenter og politikere, som af den ene eller anden grund vil have ændret togtider eller udvidet betjening på en strækning. De kører jo tilfældigvis på de samme spor.

Samtidig har kommercielle aktører heller ikke sikkerhed for at beholde de ansøgte kanaler til efterfølgende køreplaner.

Nej, har vejer politiske ønsker nok igen tungere end det kommercielle.

Derudover kan kommercielle operatører generelt forvente, at så snart de retter forespørgsel om kapacitet, vil konkurrenterne få det at vide - tænk blot på hvor meget information om Flixtrains planer i Sverige, der allerede er offentliggjort af Trafikverket....

Givetvis. Offentlighedslovgivning og den slags pjat er jo meget populært i disse år.

Tak for din udmærkede orientering. :-)

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak